Som de fleste ved, så står rigtig mange af landets dårlige betalere registreret i RKI. På den måde er det let for firmaer at se om en potentiel kunde er en dårlig betaler eller ej. Når et firma ved om du er en dårlig betaler eller ej, så kan de træffe et fornuftigt valg mht. om de tør handle med dig (kunden) eller ej.
Det kan fx. være relevant for firmaer, hvis de sælger dig en vare som du først skal betale for senere eller en vare som du skal betale for over et antal måneder eller år (afbetaling).
En registrering i RKI’s register er selvfølgelig ikke relevant, hvis du betaler kontant som du fx. gør, når du er ude at købe ind i supermarkedet. I sådanne tilfælde betyder det ingen ting om du er registeret eller ej. Det eneste der betyder noget er, at du har en passende mængde penge med dig, så du kan betale kontant for dine varer.
Hvad betyder registeringen?
Hvis du først står registreret i RKI’s register, så er det pludselig meget, meget sværere at få lov til at købe på afbetaling, at få et lån og meget andet, som mange af os tager for givet.
Det kan derfor være til en vis gene i hverdagen, hvis du er registreret på den måde, men det er ikke umuligt at leve et relativt normalt liv.
Samtidigt, så bør du faktisk opfatte din registrering i RKI’s register som en gave. Registreringen forhindrer nemlig, at du optager yderligere lån og på den måde får din gæld til at vokse sig endnu større.
(og gaven bliver kun endnu større, når du tager i betragtning hvor dyrt det er at tage et lån, hvor RKI ikke er nogen hindring – det er nemlig meget dyrere at tage et sådan lån end det er at tage næsten ethvert andet lån).
Ikke alle firmaer har adgang
Det er iøvrigt ikke alle firmaer, der har adgang til RKI registeret. Det koster nemlig penge at få adgang til registeret, så mange firmaer vælger det fra – fx. hvis de ikke har behov for adgang fordi de altid får kontant betaling.
Men samtidigt, så er det ikke kun firmaer der kan få dig registreret og som har adgang til registeret. Det samme kan fx. de offentlige myndigheder. Det betyder bl.a., at en gæld til det offentlige kan føre til en registrering.